Her gik man og troede at når man adopterede et barn, fik alle papirer i orden, fik et dansk rødbede-farvet pas (meget attraktivt her i Sri Lanka), og ellers opførte sig ordentligt, så ville vores datter være dansker, sådan på alle måder juridisk og retligt etc.
Men nej, eller det vil sige jo, når vi som par har adopteret, er der juridisk og retligt ingen forskel på vores adopterede barn og vores biologiske barn. MEN hvis man som enlig forsørger havde valgt og efterfølgende blevet godkendt til at adoptere, så ville ens adopterede barn pludselig ikke være som de andre mht. rettigheder i det danske samfund.
Det kan synes som en mindre ting med det særlige børnetilskud, som enlige adoptanter ikke har ret til og beløbet er heller ikke det afgørende, selv om det kan være en hjælp for de fleste. Det er langt mere princippet om at "børn adopteret fra udlandet af en enlig ikke får det særlige børnetilskud, som gives til alle andre danske børn med kun én forsørger. Ca. 46.000 børn får tilskuddet, til forskel fra de knap 400 adoptivbørn med kun én forsørger." (kilde: Adoption og samfund)
Ifølge Britta Schall Holberg hænger Folketingets modvilje mod at ændre på dette (se beslutningsforslag B74) sammen med, at mange politikere er modstandere af, at enlige overhovedet har fået lov til at adoptere.
Uanset baggrunden er det en diskrimination af en lille gruppe borgere, som ellers havde alt mulig grund til at tro, at de var ligesom de andre! Det er åbenbart ikke kun det med at være adopteret, det er heller ikke kun det med at være enlig forsørger, det er kombinationen af at være enlig forsørger til et adopteret barn, der udløser forskelsbehandlingen. Så hvis Folketinget ikke vedtager B74, kan man konkludere at et folketingsflertal ønsker at fastholde en diskrimination af en lille gruppe borgere i det danske samfund. Så ikke alle er modstander mod enhver form for diskrimination.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar