jeg er ikke vild med diskrimination

Hvem er ikke modstander af diskrimination? Det er der tilsyneladende mange der ikke er, altså imod diskrimination.

Nu bor jeg for tiden i et land, hvor diskrimination er en del af kulturen, forskelsbehandling vil nogle kalde det, andre her vil sikkert kalde det naturens orden eller kulturens orden eller Guds vilje.

Under alle omstændigheder holder det sociale hierarki tingene på plads og står godt og grundigt i vejen for en større og mere gennemgribende udvikling. Det højeste og bedste man kan blive er det samme som sine forældre, men det rykker ikke meget, når de fleste forældre her er relativt uuddannede, fattige, daglejer-ansatte, rettighedsløse etc. Så rykker det jo ikke at næste generation bliver det samme. For de laveste på den sociale rangstige må man som i alle kulturer ty til fatalisme og satse på en bedre chance i det næste liv, for de øverste på rangstigen betyder det let adgang til tjenestefolk, billige medarbejdere på tekstil-fabrikken samt konstant omgivelse af masser af mennesker, der vil åbne døre, feje for deres gadedør og andet servilt arbejde. Det skal lige bemærkes, at det ikke kun er overklassen, der har disse servile mennesker omkring sig, middelklassen eller enhver, der overhovedet har råd, ansætter folk i deres hus og det meste af samfundet er indrettet på at der altid er nogen hjemme, bedstemoren, tjenestepigen, chaufføren, gartneren eller andre ansatte.

Men det rykker bare ikke ved udviklingen. Som jeg læste i et business-magasin den anden dag, lukker systemet og den strenge sociale kontrol for enhver kreativitet og tænken selv. Forfatteren til artiklen var kommet hjem efter mange år i USA og tænkte nu tilbage på dengang i skolen, hvor hans anderledes ideer straks og ubønhørligt blev straffet af lærerne/systemet. Og han var rystet over, at denne mentalitet stadig gennemsyrer dette samfund.

Min egen søn skulle i skolen svare på, om han mente, at det var rimeligt, at en pige i en historie blev lagt i seng fordi hun havde slået sin bror. Efter lidt overvejelser valgte min søn at svare Nej, det var ikke rimeligt. Da vi fik opgaverne tilbage fra læreren, var svaret rettet til et Ja! Så meget for at udvise selvstændig tænkning og udtrykke en personlig holdning. Måske passer det godt i den nye test-kultur, hvor man skal teste sin paratviden. Og om ikke andet giver det folk herfra en god mulighed for at klare nationalist-prøven for at få dansk opholdstilladelse.

Og nu vi snakker diskrimination, er der på kryds og tværs af ovennævnte sociale hierarki forskelsbehandlingen af tamiler, muslimer og sinhalesere. Det skal jeg nok skrive om i et andet indlæg på min blog. Og for at føje spot til skade, er der også kønsdimensionen, dvs. kvinde-undertrykkelsen, som er ganske alvorligt udbredt her, både i de enkelte familier, i lokalsamfundet og i de større sammenhænge. Og det har de jo desværre til fælles med de fleste andre lande i verden.