Med hudfarvet hud

Kan du huske, da man som barn sad og tegnede og så manglede man lige den der hudfarvede tusch, når ansigtet på tegningen skulle have den rette kulør?

Vi ved vel alle hvilken farve den hudfarvede tusch havde og har. Ja, nemlig, den er let lyserød, vel allermest en slags grisefarvet og ikke rigtig den blege farve, som vi danskere ellers normalt har, ihvertfald i store dele af året.

Men så er der jo selvbruneren, en creme, der kan give danske kvinder og mænd en mere sund og glad hudfarvet hud. Eller en ferietur, hvor man skal stege dagen lang og mest bruger solcreme for at undgå at farven skaller af inden man når hjem til venner og kollegaer og får vist sin feriefarvede hudfarvede hud frem. Jeg har selv tilbragt 5 uger på Tyrkiets strande og havde efterhånden opnået en hudfarve, der lå et godt stykke fra den ægte hudfarve, for så at gå i tyrkisk bad den sidste dag inden hjemrejsen! Så var jeg hudfarvet igen.

Men her på Sri Lanka slåsser de med helt andre problemer. Så derfor kan man i de fleste små butikker og i det lokale supermarked, købe en tube med noget, der kaldes "skin brightener". Jeg tør ikke gætte på, hvad der er i, men det er måske ikke værre end selvbruner cremen i Danmark, men det skulle efter tegningerne udenpå tuben virke lige modsat, dvs. give en lysere, blegere eller hvidere hud, eller med andre ord en mere hudfarvet hud.

Jamen hvorfor vil de ikke være brune, det ser jo sundt ud og tænderne får et lidt hvidere skær som kontrast til den brune farve.

Jamen, hvorfor vil vi, altså os hvide danskere, for der er jo også danskere, der slet ikke har behov for denne selvbruner creme, hvorfor vil vi ikke være hvide og blege og hvorfor ønsker vi ikke at vores tænder skal se gule ud imod vores naturligt hudfarvede hud?

Måske skulle jeg lige gribe fat i en de lokale, når jeg møder en, der er i færd med at købe denne skin brightener og så få spurgt om; Hvorfor?

Måske har det noget at gøre med at de ikke har lyst til at ligne en, der arbejder hele dagen ude i solen? For eksempel en vejarbejder, en daglejer, en the-plukker eller en ris-høster, for jeg skulle hilse og sige, at de fleste af dem har en rigtig god og sund kulør, ganske uden brug af selvbruner-cremen.

Af sikkert samme grund er paraplyer ofte lige så meget til at beskytte mod solens skarpe stråler som for at holde dig tør i monsunregnen.

Uanset hvad virker det til, at mange her på øen gør hvad de kan for ikke at blive for solbrændte. Og helt tydeligt bliver det, efter vi har adopteret en lille pige fra Sri Lanka, Selma Dharanie som hun hedder. Det kan godt ske, at man i Danmark lægger mærke til om nogen skulle have en anden hudfarve end den hudfarvede, men det er vist ingenting imod hvad vi får af kommentarer her på Sri Lanka. Åh, siger de, hun er godt nok meget fin og lys i huden! Pas på, hun ikke bliver for brun i solen, er en anden gængs kommentar. Og så sammenligner de hende hudfarve på arme og ben og i ansigtet og det er jo så tydeligt for os, at så længe hun ikke er for mørk i ansigtet, så skal det nok gå! Så skidt med lårene, de skal alligevel ikke vises frem i det kolde nord.

Og vi andre 3 blegansigter i familien; ja, vi bliver også bedømt på hudfarven og bliver automatisk tiltalt som Sir og Madam, også af vildtfremmede mennesker på gaden, der lige vil veksle et par ord eller sælge en uundværlig souvenir. Så vi bliver placeret ret højt på den sociale rangstige, i det allestedsnærværende sociale hierarki, blot fordi vi har den hudfarvede hud.